Vores EDMK - læs om os | EDMK

Værdigrundlag

Det pædagogiske værdigrundlag på EDMK er retningsgivende for, hvad der er vigtigt i den pædagogiske praksis, og danner rammen for en fælles identitet, når der træffes beslutninger og handles angående den pædagogiske praksis.

Samtidig sætter det pædagogiske værdigrundlag kursen for den pædagogiske kompetenceudvikling i forhold til den enkelte og i forhold til teamet.

Læring og udvikling er altid i centrum. Læring sker gennem veltilrettelagte undervisningsforløb, hvor relationen mellem teori og praksis er afstemt i forhold til mål, indhold og den enkelte elevs forudsætninger og med ”Den ikke boglige mesterlære” som teoretisk reference.

Læringsmiljøet er centralt for elevens læring og rummer både tryghed og eksperimenterende pædagogik.
Læringsmiljøet er præget af gensidig respekt i alle relationer, og begreberne disciplin og tillid går hånd i hånd.
Læringsmiljøet er kendetegnet ved differentieret undervisning og anerkendende evalueringsmetoder.

Undervisningen bliver varetaget af professionelle og nærværende undervisere, der er kendetegnet ved en høj faglighed indenfor deres faglige felt samt en anerkendende og bredt funderet pædagogisk tilgang.
Underviserne er faglige og dannelsesmæssige rollemodeller for eleverne, og fremmer både elevens dannelse og fagidentitet.

Fællesskabet er et vigtigt element i hverdagen, hvor alle aktører bidrager. Fællesskabet er den trygge ramme for den enkelte og forudsætter blandt meget andet anerkendelse og accept af individualiteten.

Den pædagogiske praksis er kendetegnet ved engagement, glæde, lyst og humor samt kendetegnet ved mod til at gå nye veje, mod til at se sig selv med nye kompetencer, mod til at handle og mod til at give medspil og modspil.

EDMK uddanner unge, således at de kommer i positiv udvikling både fagligt og socialt. Dette fører til, at den enkelte elevs multible kompetencer kommer i vækst, så eleven kan begå sig på arbejdsmarkedet.

I tvivl om, hvad du skal vælge?

Ring til vores vejleder Iben på tlf.
48 24 05 00 eller skriv dit navn og tlf. nr. her
- så ringer vi dig op.

Vi kontakter dig hurtigst muligt!
Bliv
ringet op