Vores faciliteter på EDMK

Faciliteter

I et kvarter med mindre industrivirksomheder i Hillerød, Nordsjælland ligger Erhvervsskolen Det Musiske Kompagni (EDMK). Skolen er indrettet i en 1000 m2 tidligere fabrik, der er ombygget og moderniseret.

Bygningen indeholder i dag værksteder, lydstudier, produktionskøkken, filmklipperum, teatersal, koncertsal, musiklokaler, elevlounge, kantine og administrationslokaler.

EDMK er røgfri. Elever og personale, der ryger, har mulighed for dette umiddelbart udenfor skolens område.

Lydstudier

EDMK råder over et stort hoved-lydstudie, der opfylder profesionelle og internationale studiestandarder. Her modtager elever og undervisere, musikere og kunstnere i forskellige projekter, ligesom den daglige undervisning i studieteknik foregår her.

Udover det store hovedstudie, råder EDMK over 5 mindre studier, hvor eleverne kan arbejde med egne projekter. Skolen koncertsal fungerer som undervisningslokale for P.A. lyd og live-lyd.

EDMK har teknisk udstyr til både store og små koncerter, samt alt studielydudstyr og software der kræves af professionelle studier.

Køkkenfaciliteter

EDMK har et topmoderne produktionskøkken, hvor eleverne producerer mad til EDMKs egen kantine samt til eksterne kunder og fester.

 Autoværksted

EDMK har eget autoværksted. Værkstedet har det værktøj og måleudstyr, som kræves af et uddannelsesværksted. Yderligere har autolinjen aftale med flere større autoværksteder, der varetager dele af autouddannelsen i samarbejde med autolinjens faglærer.

Koncertsal

EDMK har to mindre sale, der kan bruges til koncerter, teaterforestillinger etc. Salene er udstyret med lyd og lysanlæg.

Computerlokale

EDMK har et mindre computerlokale, med udstyr til produktion af computerspil og animationsfilm. Hver elev har sin egen faste arbejdsplads med computer og software til udvikling af computerspil.

Film og medieværksted

EDMK har billedværksteder med kamera og fotoudstyr, film- og fotoredigeringslokaler og de computere og softwareprogrammer som uddannelsen kræver. Film, tv og mediefaglinjen har til huse i selvstændige pavilloner.

Musiklokaler

EDMK råder over musikøvelokaler med forstærkere og instrumenter. Eleverne har mulighed for samspil og individuel øvning og undervisning.

Klasselokaler

EDMK har klasselokaler til undervisning i skolefag m.m.

Elevlounge

EDMK har en hyggelig elevlounge. Elevlounge er et finere ord for frikvarterslokale. EDMKs elevlounge er udstyret med behagelige stole, hyggekrog, musikanlæg og bordtennisbord.

Kantine

EDMKs kantine er i brug det meste af dagen. Her serveres morgenbuffet, varm middagsmad, samt kaffe og kage. Eleverne har fri adgang til frugt, kaffe og the hele undervisningsdagen.

I tvivl om, hvad du skal vælge?

Ring til vores vejleder Iben på tlf.
48 24 05 00 eller skriv dit navn og tlf. nr. her
- så ringer vi dig op.

Vi kontakter dig hurtigst muligt!
Bliv
ringet op